Rødkærsbro Idrætsforening - CVR: 29903611 - Brandstrupvej 25 - 8840 Rødkærsbro - Privatlivspolitik

Stig og P. Korshøj fortæller om plantebaseret kost

Torsdag den 25. april 2019 kl. 19.00 – 21.00

Kom til foredrag om plantebaseret kost og oplev Stig Ladefoged (Den Plantebaserede Sygeplejerske) og Peder Korshøj fortælle om helbredsgevinsterne ved at skifter bøffer og kylling ud med bønner og kikærter. Stig vil præsentere den solide forskning bag denne kostform og med et glimt i øje vise, hvorfor en plantebaseret kost er effektiv til at forebygge og behandle et væld af kroniske sygdomme som for eksempel hjertekarsygdomme, type-2 diabetes og kræft.

 

Du får opskriften på, hvordan du kan øge dine chancer for at leve et langt og sundt liv uden skavanker. I sidste del af foredraget har du mulighed for at høre om Peders livsbekræftende livsstilsændring fra sin deltagelse i Stigs livsstilsforløb. Han kommer med sin egen personlige succeshistorie krydret med gode råd og humor. 

Der vil være indlagt en pause på 20 minutter under foredraget, hvor der vil blive serveret kaffe, the og frugt af Rødkærsbro Hallen.