Voksen Multikontingent

De 2 typer multikontingent

Det er nu besluttet at vi i Rødkærsbro idrætsforening vil gøre et forsøg med multikontingent.

I første omgang kommer det til at dække en del voksenidrætter.

Der bliver tilbudt 2 typer af multikontingent. Et, hvor I frit kan vælge et eller flere hold fra listen, men uden fitness. Og et, hvor I frit kan vælge et eller flere hold fra listen og samtidig har 6 måneders fitness inkluderet.

Prisen uden fitness er 800,-

Prisen med fitness er 1.300,-

Fremgangsmåde

Når I vælger multikontingent, skal I i første omgang tage stilling til om det er med, eller uden fitness. Herefter krydser I de hold af som I ønsker at benytte i forbindelse med jeres multikontingent. Til slut bliver I dirigeret videre til betalingssiden.

Med fitness

Eksempelvis, så vælger jeg multikontingent med fitness inkluderet.

Jeg ønsker at gå til Gymnastik ”Stærk krop” samt løb.

Hvis dette skulle betales enkeltvis, ville det være 570 + 200 + 900.

Men i et multikontingent er prisen i stedet for 1.300,-

Er der valgt multikontingent med fitness inkluderet, vil I blive kontaktet af fitness afdelingen for at få aftalt prøvetime samt aktivering af nøgle.

Uden fitness

Et andet eksempel kunne være at jeg vælger multikontingent uden fitness

Jeg ønsker at gå til badminton sammen med 3 andre samt tennis.

Skulle dette betales enkeltvis, ville priserne være 500 + 500

Men i et multikontingent er prisen i stedet for 800,-

Ændringer

Hvis I efter nogle gange på et hold (eksempelvis gymnastik ”Stærk krop”) finder ud af det ikke var noget og gerne vil benytte badminton i stedet, kontaktes Steen Sørensen på sts@mascot.dk og informerer hvilket hold det er I gerne vil fjernes fra og hvilket hold I i stedet vil tilmeldes.

Bemærk, gøres dette midt i en sæson, er det ikke sikkert at der vil være plads på det hold som i ønsker at flyttes til. Derfor kan vi ikke garantere at flytningen er mulig. Under alle omstændigheder vil I blive kontaktet inden en eventuel flytning.

Derfor er det vigtigt at I overvejer nøje hvilke idrætter og hold det er I ønsker at benytte, når I tilmelder jer multikontingent.

Tilmelding til Multikontingent er pt. lukket. 
Det bliver igen muligt at tilmelde sig til efteråret.